Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 220816-310816. Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport. Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-lyngby.dk

Færdselsuheld, Lyngby. Tidspunkt: 30/08-2016. Kl. 0738 anmeldtes et færdselsuheld på Bagsværdvej.

Part 1, personbil ført af en 38 årig mand fra Tisvildeleje, kørte på vejen mod vest og foretog højresving ind over cykelsti, hvor han overså part 2, cykel ført af en 54 årig mand fra Virum, der kørte på stien i samme retning. Ved påkørselen skete der ingen personskade.
Tricktyveri, Lyngby. Tidspunkt: 29/08-2016. Kl. 1319 anmeldte en 65 årig kvinde fra byen, at hun efter at have brugt sit hævekort på Lyngby Station gik via tunnel til Ulrikkenborg Plads. Under gåturen fornemmede hun, at der var nogen der gik meget tæt på hende og da hun kom frem til sin cykel på pladsen, opdagede hun at hendes hævekort var stjålet fra hendes taske. Der var efterfølgende hævet på kortet. Ingen signalementer.

 

Brand, Lyngby. Tidspunkt: 30/08-2016. Kl. 0251 anmeldtes ild i en parkeret bil på Stades Krog. Brandvæsen og patrulje til stedet, hvor ilden blev slukket. Brandårsagen undersøges.

 
Tricktyverier, Hellerup, Charlottenlund, Lyngby og Helsinge. Tidspunkt: 26/08-2016. Kl. 1117 anmeldte en 93 årig kvinde fra København, at hun under kørsel i S-tog fra Nørrebro til Hellerup, havde observeret A og B der opholdt sig i hendes nærhed. Da hun steg af toget og gik på Smakkegårdsvej, havde de rettet henvendelse til hende og fremviste et kort, samtidigt med at de spurgte om vej til hospitalet. Efterfølgende havde hun opdaget at hun manglede en guldhalskæde med medaljon. Gerningsmændene beskrives som:

A: Kvinde, Asiatisk af udseende, ca. 30 år, ca. 162 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Gravid, Talte: Dansk med accent, Iført: Sort/hvid prikket kjole, Medbragte kort.

B: Mand, Asiatisk af udseende, ca. 30 år, ca. 162 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hårfarve: Sort, Talte: Dansk med accent, Iført: Ternet skjorte, mørke bukser, Medbragte kort.
Kl. 1322 anmeldte en 73 årig kvinde fra Charlottenlund, at hun kørte på en handicapscooter på Maglemosevej, da hun blev standset af A, der ville sælge hende nogle armbånd. Under dette lykkede det for ham at sjæle et guldarmbånd fra hende. Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 40-50 år, ca. 180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Beklædning ukendt.

Kl. 1414 anmeldte en 80 årig kvinde fra Lyngby, at hun under færdsel i supermarked på Lystoftevej i Lyngby, havde fået afluret sin pinkode og efterfølgende blev kontaktet ved sin opgang på Bredebovej af A, der forsøgte at forklare hende noget på et fremmed sprog. Under dette lykkedes det ham at stjæle hendes kreditkort fra hendes pung. Gerningsmanden beskrives som:

A: Mand, Østeuropæisk af udseende, ca. 40 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Talte: Fremmedsprog, Iført: solbriller, mørkeblå skjorte med lyse prikker, mørke bukser, Medbragte: Mørk mappe.

Kl. 1521 anmeldtes fra en guldsmed i Østergade i Helsinge, at A kom ind i forretningen og fik fremvist nogle fingerringe. Da hun var gået igen manglede en værdifuld ring. Gerningskvinden beskrives som:

A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 30-35 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Langt, Yderligere kendetegn: Diamant ring på venstre ringfinger med stor sten i midten og mindre sten rundt om., Talte: Dansk med accent, Iført: Lysegrå bluse med korte ærmer, 3/4 lysegrå bukser og sorte kondisko med en hvid stribe rundt om skoen, Medbragte: Clipboard med ét stk. papir på.
Butikstyve, Lyngby Hovedgade i Kgs. Lyngby. Tidspunkt: 22/08-2016. Anmeldt kl 1329. De 2 tilbageholdte rumænere havde i forening stjålet solbriller, makeup, undertøj og parfume til en samlet værdi på ca. kr. 3.000,-. Sigtet for tyveri og løsladt.