Taarbæk Sejlklubs ugentlige aftenmatcher er startet på en ny sæson. Sejladserne finder sted hver mandag kl. 19.00.

Der er altid brug for gaster på deltagerbådene, så hvis du gerne vil ud og sejle, men mangler en båd, så kom ned på havnen omkring kl. 18.00. Hvis du henvender dig hos dommerne på altanen, så vil de hjælper dig med at finde en båd.

Efter aftenmatchen er der præmieuddeling i klubhuset hvor der også kan købes øl, vand og sandwich. Juniorere får 1 sodavand og 1 sandwich gratis.

Taarbæk Sejlklub lægger vægt på, at aftenmatcherne skal være seriøs kapsejlads, men at der også skal være tid til kammeratligt og hyggeligt samvær.

Del på de sociale medier