Mange virksomheder løber ind i uforudsete problemer, når de forsøger at etablere salg i udlandet. Således må 50 procent indstille deres eksportaktiviteter inden for det første år. Årsagerne er f.eks. dårlig organisering og distribution eller at virksomhederne ikke har undersøgt det udenlandske marked godt nok.

For at hjælpe mindre og mellemstore virksomhederne til succes i udlandet vil Væksthus Hovedstadsregionen tilbyde et 10 ugers kursus, hvor kursusdeltagerne får sparring af ledende konsulenter inden for kommunikation, markedsføring og eksport.

Kurserne henvender sig til ledere af virksomheder med 5-50 ansatte. Målet er at ledere fra 80 virksomheder fra forskellige brancher deltager i kurserne. Tidligere erfaringer viser, at kursusdeltagerne allerede efter et år fordobler deres chancer for at få succes med eksporten.

Læs mere: http://startvaekst.dk/vhhr.dk/vaekst-gennem-internationalisering

Del på de sociale medier