Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet Mar 19-Apr 03, 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Flere brande i påskedagene
Nordsjælland: Der har været flere brande i Nordsjælland i påskedagene. I Anisse udbrød der torsdag eftermiddag klokken 14.45 brand i taget på den ene længe i en stråtækt ejendom på Hedebovej, og torsdag aften klokken 23.50 udbrændte et værksted på Skibbyvej i Skibby. Natten til lørdag udbrød der brand i en bygning med stråtækt tag på Sophienborg Allé i Hillerød, og mandag eftermiddag klokken 14.08 km en anmeldelse om, at en tre-længet stråtænkt ejendom med et stutteri på Hasejevej i Skævinge brændte. Senere mandag aften måtte beboerne i to opgave i en ejendom på Poppelhegnet i Kgs. Lyngby evakueres, da der var udbrudt brand i ejendommens tagkonstruktion. Ingen dyr eller mennesker er ifølge politiets oplysninger kommet til skade ved brandene. Brandstederne bliver undersøgt nærmere i forsøg på at kunne fastlægge årsagerne til brandene.

Udenlandske håndværkere, Lyngby

Klokken 12.45 anmeldte en borger, at en udenlandsk mand havde ringet på borgerens dør og tilbudt at rense husets fliser mod betaling.

Borgeren afslog klogelig tilbuddet, noterede nummerpladen på den udenlandske mands køretøj og ringede og anmeldte det. Bravo.

Den udenlandske mand var kørende i en hvid kassevogn med registreringsnummer DV63EZW.

Nordsjællands Politi anbefaler, at du ikke takker ja til den slags tilbud, hvis du uopfordret bliver forelagt disse håndværksmæssige ydelser. Mere om det her: https://www.facebook.com/nsjpoliti/posts/2042435142441224

Støvsugerbande på spil
Virum: Fire industristøvsugere, heraf to tørstøvsugere af mærket Dustcontroler, er blevet stjålet fra en byggeplads på Bredevej. Tyveriet blev opdaget og anmeldt onsdag morgen, men gerningstidspunktet kan ligge i tiden helt tilbage til den 21. jan uar.

Stjal guldarmbånd ved indbrud
Kgs. Lyngby: Flere guldarmbånd blev stjålet ved et indbrud i en villa på Jægersborgvej. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 17 og klokken 01.10 natten til søndag. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op.

 

%d bloggers like this: