Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 13-21. marts 2018.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Stjal guldarmbånd ved indbrud
Kgs. Lyngby: Flere guldarmbånd blev stjålet ved et indbrud i en villa på Jægersborgvej. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem lørdag klokken 17 og klokken 01.10 natten til søndag. Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op.

Kærestepar stjal tøj
Kgs. Lyngby: Et ungt kærestepar blev onsdag eftermiddag klokken 16.52 taget for butikstyveri, da de havde stjålet et sæt tøj til en værdi af 3.600 kroner i en forretning i Lyngby Storcenter. Kæresteparret er en 17-årig pige fra København og en 17-årig dreng Skodsborg.

Beruset mand blev bortvist
Kgs. Lyngby: En 23-årig mand var så beruset, at han havde glemt, hvordan man opfører sig, da han omkring klokken 04.20 gik ind i en kiosk på Lyngby Station. Her skabte han sig så meget, at de øvrige kunder følte sig utrygge og en politipatrulje måtte rykke ud og bortvise den 23-årige.

Fire unge taget for butikstyveri

Kgs. Lyngby: Tre drenge og en pige i alderen blev mandag eftermiddag omkring klokken 14.35 taget for butikstyveri i en forretning på Lyngby Hovedgade. De fire havde stjålet stjålet tøj til en værdi på ca. 1200 kroner.