Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Lyngby-Taarbæk Kommune i tidsrummet 220917-031017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Uro og uorden, Lyngby.
Tidspunkt: 30/09-2017

Kl. 0024 anmeldtes fra et værtshus på Nørgaardsvej, at en person på stedet optrådte voldeligt i spirituspåvirket tilstand.

Patrulje til stedet, hvor de anholdt en 21 årig mand, der blev taget med på stationen for overnatning i detentionen.

Tricktyveri, Lyngby.
Tidspunkt: 28/09-2017

Kl. 1831 anmeldtes, at en 92 årig mand fra byen, tidligere på dagen havde været udsat for tricktyveri, idet en lille udenlandsk mand i blåt tøj, havde banket på hans dør på bopælen på Gl. Bagsværdvej og havde givet udtryk for at han skulle tilse varmen. Han blev lukket ind og under dette så han sit snit til at stjæle kontanter fra en fritliggende pung.

Færdselsuheld, Virum.
Tidspunkt: 25/09-2017

Kl. 1932 anmeldtes en eneulykke med en lille knallert på Lindevangen.

Patrulje til stedet, hvor det viste sig at knallertføreren, en 66 årig mand fra byen, var væltet i spirituspåvirket tilstand, hvorfor han blev kørt til prøveudtagning og kontrol på sygehuset.